Vi samledes på Vejle Havn kl. 18.00, der var lidt skyet og meget trykkende.
Da alle var klar, kørte vi ud af Vejle, og mod Grejs ud af Grejsdalen mod Lindved, hvor vi gjorde holdt ved tankstationen på landevejen, medens der kom en lille byge.
Der blev proviantere lidt imedens det regnede.
Herefter kørte vi mod gamle Sole, Bådstrup og Engum, og ved Assendrup kørte vi mod Tirsbæk Strand til ishuset, hvor man kunne købe lidt af hvert.
Der var kommet solskin igen, og der var mange der badede, dog ikke nogen fra vores klub - DVK.
Da vi var klar, kørte vi tilbage mod Vejle Havn ad strandvejen.
Alt i alt en super dejlig tur. 😀😎🙂